FRA IDE TIL VIRKELIGHED
“DENTCALL® kaldeanlæg opstod som en ide, da en tandlæge spurgte mig efter et kaldeanlæg til hans klinik.
Han var træt af det gamle kaldesystem han havde, hvor en kraftig central ringeklokke var koblet til alle klinikrummene.
Han skulle så trykke på klokken, svarende til det kliniknummer han var på, det gav en masse støj på klinikken.
Efter nogle måneders intens udvikling så den første udgave af DENTCALL® dagens lys. Der blev straks produceret det antal som klinikken skulle bruge og kort efter blev de alle installeret på klinikken. Der er over årene sket en udvikling af hardware og software i DENTCALL® panelerne, men alle de første paneler virker stadig i dag, på den første klinik, som købte DENTCALL® systemet” fortæller Henrik Naursgaard.
VI ER HER FOR DIG HELE VEJEN
Hos DENTCALL® er vi drevet af at udvikle og forbedre arbejdsgangen på tandklinikker. Vi ønsker at give tandklinikkerne de bedste forudsætninger for, at yde en optimal patientbehandling. Med DENTCALL® som en daglig samarbejdspartner, installeret på klinikken, får man en ansvarlig holdspiller, som tager del i hverdagen og løfter arbejdsniveauet. Vi sætter kundeservice meget højt, vi underviser vores forhandlere, så de er bedst mulig klædt på, de har adgang til det nyeste DENTCALL® materiale hele tiden og vi er altid kun et opkald væk, om det gælder dem eller dig som kunde.
DANSK DESIGN OG DANSKE RØDDER
Vi har danske vestjyske rødder, vi kommer fra Vestjylland, vi er nede på jorden med gode jyske værdier, som vi gerne vil afspejler sig, i vores produkter og vores arbejde.
Vi kan vist roligt tillade os at sige, DENTCALL® er dansk design, vi er selv med i hele processen. Vi har selv designet og opsat stregtegningerne til producenterne, vi syntes vi har lavet nemme og overskuelige manualer til både jer kunder, men også til elektrikere og forhandlere.
Henrik Naursgaard har været med i processen med både programmering og printlayout, det kræver en del viden og kendskab at skabe et produkt som DENTCALL® fra bunden, men heldigvis har Henrik en god baggrund, udlært ved Bang&Olufsen i sin tid og mange års erfaring indenfor dentalbranchen.